Sygesikringen »

 

DERFOR OVERVEJER JEG MEGET AT OPSIGE MIT YDERNUMMER

Til alle jer der indtil nu har fået tilskud via sygesikringen.
(Sukkersyge, nedgroede negle samt arvævspatienter)

Jeg vælger med stor sandsynlighed at opsige mit ydernummer. Det betyder at du skal betale den fulde pris til mig uden at få tilskud. Inden jeg  beslutter mig, SKAL jeg tage kr. 272,99 for en almindelig fodbehandling, for de patienter der er tilskudsberettigede
Det er en del af domsafsigelsen i Højesteret. Jeg er så at sige bundet til mit ydernummer.

Siden 2005 har fodterapeuterne ikke haft nogen overenskomst med sygesikringen. Det har betydet, at tilskudsberettigede patienter selv har skullet afhente deres tilskud hos kommunen.

Der er stadig forhandlinger i gang med Danske Regioner, og vores formand Tina Christensen, som forhandler overenskomsten, er stadig optimistisk og tror på en tilfredsstillende overenskomst. Det kan tage meget lang tid inden disse forhandlinger er færdig gjort. Hvor lang tid er det ikke muligt at sige, men ifølge vores formand bliver det tidligst i slutningen af 2010. 

Jeg beklager meget, at det er kommet hertil. Højsteret har stadfæstet, at sygesikringen har lov til at sætte loft over, hvor meget en fodbehandling til de tilskudsberettigede patienter må koste. Dette er IKKE en kollektiv beslutning fra fodterapeuternes side. Vi vælger som selvstændige selv, om vi vil træde ud af ordningen. Derfor vil jeg oplyse, at der vilkunne være andre steder kaldt: "Klinik for Fodterapi", hvor du stadig kan få dit tilskud via sygesikringen, og at du selvfølgelig har min fulde forståelse for hvis du ønsker at søge derhen.

Hvis du har svær leddegigt er tilskuddet fast, men du skal betale klinikkens normale fodbehandlingspris.

Alt dette gælder IKKE for depersoner, der får tilskud via DANMARK, eller modtager det udvidede helbredstillæg og ikke samtidigt er tilskudsberettigede via sygesikringen.

Jeg kan derfor ikke love dig, at du efter d. 1 juli 2010 stadig kan få dit tilskud.